Hvilke brædder skal du vælge til dit projekt?

02 november 2021
Emilie Jacobsen

advertorial

Træ er et utroligt alsidigt materiale og kan derfor bruges til en række forskellige projekter – både ude og inde. Det kan derfor være, at du har fundet ud af, at du gerne vil udføre dit projekt i træ, men at du er i tvivl om, hvilken form for brædder der vil være de rette til dit projekt. De kan jo bruges på mange forskellige måder. 

Når du skal vælge, hvilke brædder der vil være de rette for dig, er det først og fremmest vigtigt, at du overvejer, om du skal bruge dem udenfor eller indenfor. Skal du bruge dem udenfor, skal du enten vælge brædder, der er behandlede, eller huske, at du selv skal behandle dem. Skal du bruge brædder, der skal stå op af eller graves ned i jorden, for eksempel i et hegn, skal du sørge for at vælge trykimprægneret træ, da det er behandlet, så det kan holde til det. 

Et godt sted for dig at finde brædder til brug både indenfor og udenfor, er på lavpristrae.dk. Det er et stort online byggemarked, hvor du kan finde mange former for brædder til en favorabel pris. 

Husk også at behandle dine brædder indenfor

Det er ikke kun dine brædder udenfor, som du skal huske at behandle. Det er også dine brædder indenfor. Der bliver der jo også slidt på dem, selvom det ikke er vind og vejr, der gør det. I stedet kan det være, når I går hen over dem, eller når I rører ved dem. Har du børn eller kæledyr, vil der altid være et stort slid på din bolig. 

Derfor er det vigtigt, at du også husker at give dine brædder indenfor en overfladebehandling. Det kan være maling, lak, lud eller lignende. Det kommer helt an på, hvor brædderne bliver brugt henne, og hvor meget der bliver slidt på dem.